Gjøl Ro & kajakblog

Gjøl Ro & kajakblog

Klub aktiviteter

Denne blog er målrettet Gjøl ro & kajakklubs medlemmer.
På disse sider vil man med tiden kunne finde turberetninger med billeder, tips og tricks for roere og kajakroere, forslag til nye aktiviteter og meget mere...
Du vil altid kunne kommentere på bloggens indlæg, men nye indlæg kan kun lægges op af klubbens redaktørere.

Klubaften hver tirsdag og torsdag kl 18.30 i sommerhalvåret.
Mandag og onsdag kl. 9.00 er der også mulighed for at komme i robådene..

Båddåb af inrigger

Ro-forumPosted by Egon Larsen Sat, June 10, 2017 14:44:00
Så fik vi døbt vores 2 åres inrigger, på havnens dag af selve borgmesteren.
Båden kom til at hedde RYÅ, og er et dejligt sublement til vores 2 træbåde fra 60'erne.
RYÅ fik sin jomfrutur i rimeligt hårdt vejr, med Mogens, Helle og Egon som mandskab.


Fællestur

Ro-forumPosted by Egon Larsen Tue, September 02, 2014 14:38:20
Lørdag den 30. aug. havde vi en fællestur fra Ægir roklub til "hesteskoen" og tilbage. Vi var 13 deltagere, hvor Gert, Flemming, Kirsten og Henrik tog dog hele turen fra Gjøl. Vi startede som sædvantlig med et rundstykke mm., og sang en fødselsdags sang for Henrik, da han og Kirsten lidt forsinket dukkede op. Derpå gik turen til "Hesteskoen" i en 4 åres og 8 kajakker. Vejret kunne have været bedre, men vi var var højt humør, da vi krøb sammen i et par shelters under middagspausen. Vi havde fået lidt regn på turen ud, men på hjemturen stod det ned i stænger på det sidste stykke. Vi blev lidt våde, men det var dog en fin tur.

Sommer tur til Aalborg

Ro-forumPosted by Egon Larsen Tue, July 22, 2014 14:37:45

Der er efterhånden blevet tradition for, at vi formiddagsroere tager en tur til Aalborg, for at nyde en bedre middag. Det lykkedes at samle 7 roere, trods ferie, børnepasning mm. i går. Vi startede i stiv modvind, og lagde op på stranden ved Kronborg, hvor buffeten, stjerneskud og ikke mindst en kold øl ventede på os. Hjemturen gik strygende selv om vinden desværre havde lagt sig lidt.

Fotos: Ellen





Ryå stafet 2014

Ro-forumPosted by Egon Larsen Tue, June 17, 2014 12:04:52

Ryå stafet:

Vi havde en rigtig god tur op af Ryå i 2 inriggere den 10. ,

12. og 16. juni, hvor vi havde fint vejr alle 3 dage.

Tirsdag mødtes vi til et rundstykke hvorefter vi roede til Lindholm strandpark, og derefter op af Ryå til den hvide Bro, og tilbage til Fristrup hvor vi lod bådene ligge hos Anders.

Om torsdagen roede vi igen op til broen med at andet mandskab, og endte i Aalborg herre Roklub, da det blæste kraftigt fra vest. Vi hentede så bådene hjem i går i fint vejr.

Vi var 15 roere Inc. en gæst der deltog i arrangementet, og den samlede strækning var på 117km. med hele 16 forskellige bådmandskaber på kortere eller længere stræk, så der blev roet 702km. i alt Der var en del planlægning for at få lavet bådholdene, og kørslen frem og tilbage gik også fint med den sædvantlige hjælpsomhed fra ro kammeraterne.

Der er flere billeder i Foto Galleriet



nordjysk stafet

Ro-forumPosted by Egon Larsen Sun, September 01, 2013 12:19:58
Nordjysk netværk har afviklet et ro-stafet arrangement i uge 35, fra alle netværkets hjørner, og det endte i Aalborg. Vores bidrag var at ro en af stafetterne fra Attrup til Aalborg. Gert, Ole og jeg roede en båd til Attrup om tirsdagen, og torsdag middag fik vi
stafetten der kom fra Løgstør. Mit mandskab var Bente og Ole til Gjøl, hvor de blev afløst af Helle og John som roede det sidste stykke. Det var perfekt vejr med en stiv vestenvind, så den største udfordring var at slæbe båden op og ned på stranden i Attrup gennem 25 cm. råddent tang. Vi havde en fin afslutning i Aalborg lørdag aften.

Vi har nu en båd liggende i Aalborg, til en aftentur og en madpakketur onsdag formiddag. Jeg vil gerne have tilmelding til turen på onsdag.

Madpakketur

Ro-forumPosted by Egon Larsen Fri, July 12, 2013 09:01:19

Vi var et par stykker der udnyttede det gode vejr i går til en madpakketur, hvor vi roede til Nibe.

Hvis der er nogen der har lyst til en spontan tur, er i velkommen til at sende en SMS rundt.

Ryå stafet

Ro-forumPosted by Egon Larsen Mon, June 24, 2013 21:47:23

Lørdag den 22 juni roede vi fra Aalborg til spejdernes plads og tilbage. Første hold Ole, Søren og undertegnede tog 1. tur til Skeelslund, hvor vi blev afløst af Ellen, Helle og Laurits. De roede videre, medens vi nød turen i Sørens bil til spejdernes plads, hvor vi hilste på kajakkursisterne, der også var på Ryå. Efter frokosten og et par lækkerrier blev båden roet til i Aalborg igen.

Ryå Stafet

Ro-forumPosted by Egon Larsen Mon, May 27, 2013 13:09:08

Lørdag den 22. juni arrangerer vi en stafet på Ryå, med start fra Aalborg kl. 9 00

og regner med at være tilbage igen kl. 17 00.

Vi spiser frokost med kajak kursisterne ved "mejeriet". Der bliver mulighed for

skift, og ved Skeelslund og "mejeriet", så i behøver ikke at tage hele turen der er på

44 km. Der er sat tilmeldingsliste op i klubben.

Next »